morten jensen

Bearnaise

2012-01-30T23:23:00.000+01:00

Vi er faktisk ikke de store sovse-spisere her i huset, men hvis der er én sovs / sauce, der kan bringe mundvandet til at stige, så er det den hjemmegjorte bearnaise.

Jeg ved godt, at det er helt normalt at købe den i bøtter, flasker eller på pulverform, men lad være...

Det smager overhovedet ikke af bearnaise, og det tager ikke længere tid at lave den fra grunden.

Men lad mig advare med det samme: Der er to ting du skal sikre dig, så din bearnaise ikke skiller.

1. Den må ikke blive varmere end 55 grader

2. Bruger du for få æggeblommer, så kan smørret ikke absorberes

Denne her metode er næsten skudsikker, så gå endelig i krig - Opskrift til 2 personer:

Smelt en halv pakke smør langsomt i en lille smørsmelter eller gryde.

I en anden gryde kommer du:

4 pasteuriserede æggeblommer (svarer til 2 af de små bøtter)

3 spiseskefulde tørret estragon

2 teskefulde havsalt

1 spiseskefuld bearnaise-essens

Og så skal der arbejdes - Skru op for varmen på en 2-3 stykker mens du går igang med at piske.

Når massen er luftig og næsten pisket til skum, tilsætter du en spiseskefuld smeltet smør, og pisker det godt ind, til det er absorberet.

Så tilsætter du en spiseskefuld mere, pisker som før, og sådan fortsætter du, til du har en tyk og dejlig bearnaise.

Slut af med et par omgange af peberkværnen.

Og jeg tør godt love det... Du køber aldrig mere færdiglavet bearnaise :-).

Medina - "Kl. 10" - Official video (:labelmade:records 2011)

2012-01-28T22:54:00.000+01:00

Sidste år fløj jeg til Berlin i officielt ærinde og foran mig i flyveren sad Medina.

Totalt indiskret spurgte jeg hende i Berlins lufthavn (mens vi ventede på kufferter), om hun var på vej til at give koncert, men det var nu ikke tilfældet.

Hun var på vej til at skyde sin nye video "kl. 10", og sådan blev resultatet - fedt nummer :-)

Born to Retail

2011-12-28T21:38:00.001+01:00

Selv i julen fornægter familiens arv sig ikke... :-)

Knorr Andefond

2011-12-25T02:02:00.000+01:00

Brug den aldrig!!!

Jeg havde indkøbt rigtig andefond. Det vil sige fond indkogt på ben og skrog af and, men Knorrs havde forvildet sig ind i køkkenet ved en fejl ;-).

Prøv lige og læs ingrediens-listen... Aroma af selleri, gris(???), citronsyre, hvidløg, xanthangummi osv?

For f..... altså. Jeg håber, at der snart er nogle forbrugere, der gider læse indholdsfortegnelsen på fødevarer, og boycotter alle de ulidelige mange og ringe.

Vand, Maltodextrin, Salt, Gærekstrakt (med byg), Sukker, Modificeret stivelse, Aroma (med bl.a. løg, mælk og selleri, gris), Andefedt 0,3%, Syre (citronsyre), Andeekstrakt 0,1%, Fortykningsmiddel (xanthangummi), Vegetabilsk olie , Glukose sirup, Kyllingeekstrakt, Stivelse, Hvidløg

1. juledag

2011-12-25T01:50:00.001+01:00

Jeg tror, at 1. juledag for mig altid har været den bedste dag på året.

Det er dagen, hvor ungerne leger med legetøjet, at man tilbringer den i pyjamas, gør hvad man vil, hvornår man vil det.

Sådan bliver det også i dag.

I år har jeg ikke Mathilde, men jeg skal til gengæld foreberede maden til 2. juledag, som kommer til at stå på braiseret lammebov og lakse/spinat-tærte.

Men dagen skal selvfølgelig stadig foregå i pyjamas :-).

Og når man nu vågner op ad formiddagen, så er det fantastisk at starte dagen med sin yndlingsmorgenmad.

I julen er det for mig kippers på ristet brød med røræg og friskklippet purløg, salt og peber.

Dåsen med kippers bliver lige lunet i ovnen, og så hører der ellers en rigtig god kaffe til og et godt glas juice.

Helt vidunderligt og kippers er altså en overset spise :-).

Og når den sene frokosttrang melder sig, så sker det med danmarks bedste kryddersild, Coops (og det er ikke noget jeg fundet på - den er kåret...), og lidt lun leverpostej med champignon.

Og så hører der selvfølgelig en god øl og en Linje-akvavit til. Så sover man også bedre på sofaen... ;-).

Når jeg vågner op 3. juledag, så er Mathilde tilbage, og hun er pjattet med æg og bacon, så der er indkøbt back-bacon, æg til en stor portion røræg, små pølser med mozzarella, tomater der skal steges, brød der skal ristes, te, honning osv.

Er det ikke en vidunderlig tid på året?

Juleaften

2011-12-25T01:18:00.000+01:00

Er nu vel overstået...

I år har jeg stået for maden sammen med min kære moder, og jeg valgte, at vi denne juleaften skulle lave så meget som muligt i forvejen, og så lidt som muligt på selve dagen.

Faktisk var det lykkedes os at lave så meget i god tid, så det var tæt på at være svært at finde ud af, hvad vi skulle lave juleaftens dag ;-).

Ænderne blev stegt og parteret den 23. Risalamanden blev klaret. Kartofler blev kogt, pillet og sat på køl.

Lidt over middag på selve dagen blev rødkålen smidt i en gryde. Det samme gjorde sovsen, som blev smagt til med lidt ekstra andefond og gastrik, og begge dele skulle således bare varmes igennem inden vi satte os til bordet.

Kartoflerne fik et hurtigt opkog i en blanding af sukker, smør og vand, og så fik de ellers lov til at stå og trække, så de blot skulle op på kogepunktet lige før servering.

Anden skulle opvarmes i ovnen og lige have det sidste skud for at få skindet sprødt.

Aldrig har middagen til juleaften forløbet så afslappet og så usandsynlig nemt for alle :-).

Gastrik - Bedste julefidus...

2011-12-17T20:04:00.002+01:00

Hvis jeg må komme med mit bedste bud på velsmag juleaften, så må det være min uundværlige gastrik.

Gastrik er vel nærmest at betegne som en smagsforstærker til sovs, som rummer både det sure, det søde, det skarpe og det fyldige på samme tid.

En smagskombination du ikke kan opnå ved at tilsætte ingredienserne enkeltvis.

Opskriften er så enkel, så du tror det er løgn:

1 deciliter alm. sukker

1 1/4 deciliter balsamico-eddike

Sukkeret opløses langsomt i en gryde. Ikke for meget knald på. Så branker det.

Når sukkeret er opløst tilsættes balsamicoen, og du lader det koge langsomt ind til en næsten sirups-lignende konsistens.

Herefter hældes den på et glas, en passende plastikbeholder eller hvad du nu har, og sættes på køl.

Det kan du gøre uger eller måneder i forvejen.

Når du er færdig med din sovs, som du gerne vil have den, så prøv at tilsætte en teskefuld gastrik og lad det optage i sovsen. Mangler du stadig dybde, så tilsæt en teskefuld mere og fortsæt således indtil du er tilfreds.

Gastrikken har næsten uendelig holdbarhed, da sukker og eddike er konserverende, så du også i det nye år kan bruge den til dine fantastiske sovser.

Det er ren magi :-)

Råt er godt : Tartar Pommes Frites

2011-12-05T22:46:00.001+01:00

Tartar med pommes frites er en all-time fransk bistroklassiker, og jeg elsker den.

Det bliver aldrig rigtig en køn ret (skal nok komme med et billede), men den smager til gengæld ovenud fantastisk, hvis man er til det rå :-).

Min egen opskrift til 2 personer er som følger:

400 gram oksefilet - få gerne slagteren til at hakke det
1 pasteuriseret æggeblomme
1 spiseskefuld god olivenolie
1 spiseskefuld hakkede kapers
1 spiseskefuld hakkede skalotteløg
1 stor teskefuld dijonsennep
1 stor teskefuld Worchestershire sauce
1 stor teskefuld havsalt
1 teskefuld friskkværnet peber
1 halv håndfuld friskhakket estragon

Alt røres godt sammen og stilles på køl, mens du tilbereder de tyndtskårne pomme frites i ovnen.

Tartar-farsen lægges i midten af tallerknen og udenom de færdige pomme frites.

Færdigt arbejde - Velbekomme :-)

Julebag...

2011-12-04T23:12:00.001+01:00

Crockett & Jones sko

2011-11-27T22:19:00.001+01:00

Netop hjemvendt fra fantastiske London.

Jeg havde truet mig selv med at købe endnu et par Church, men lod mig i stedet besnære af et par Crockett & Jones Hallam.

Savoy

2011-11-26T16:45:00.001+01:00

Savoy

2011-11-26T16:09:00.001+01:00

Savoy

2011-11-26T16:08:00.000+01:00

Fantastisk :-)

2011-11-26T16:07:00.000+01:00

Smukt...

2011-11-24T22:06:00.000+01:00

Mon det her er godt eller skidt... :0)

2011-11-20T21:29:00.001+01:00

London - Igen...

2011-11-15T21:55:00.001+01:00

Om knap 2 uger er jeg tilbage i London.

Jeg har tabt mit hjerte til 2 byer i Europa, og udover Barcelona banker det varmt for London.

Denne gang indtager jeg byen i privat-regi, og udsigten til en forlænget weekend i ovenud dekadent forkælelse gør, at jeg glæder mig som et lille barn :-).

Jeg skal bo på The Savoy. Nok hotellet over alle andre hoteller.

En middag skal indtages på Savoy Grill. Tidligere Winston Churchills yndlingsrestaurant, nu ejet af navnkundige Gordon Ramsey.

En anden middag skal indtages på Alain Ducasse. Restauranten har 3 stjerner i Michelin, og er noget af det ypperligste.

Jeg skal forbi Harrods, og jeg skal shoppe julegaver til Mathilde i Hamleys.

En tur forbi Church på jagt efter endnu et par sko kan nok heller ikke bortforklares.

Mon Tommy Hilfiger på Regent St. stadig har det godt?

En klassisk gammeldags barbering med kniv og efterfølgende klipning bliver det nok også til.

Jakkesættet og de håndsyede sko er klar. Tættere på James Bond kommer man ikke... :0)

Du kan ikke undgå at blive glad :-)

2011-11-14T23:07:00.000+01:00

Dancing Queen - Nils Landgren

2011-11-14T22:58:00.000+01:00

Som ABBA skulle have lydt, hvis jeg havde kunnet bestemme og producere ;0)

Snow Patrol - Called Out In The Dark

2011-11-14T22:55:00.000+01:00

Hvor er det bare helt sindssygt godt!

Church sko

2011-11-13T20:54:00.001+01:00

For 14 dage siden var jeg i London, og hvis der er to steder i London, jeg ikke kan gå udenom, så er det Church og Tommy Hilfigers butikker på Regent Street.

Hilfiger er ret hurtigt overstået, for her skal jeg bare have lidt skjorter og min favorit-buks "Mercer", der findes i et utal af varianter og farver, men med samme pasform, så jeg hev 3 par ned fra hylderne, og fik fløjlsbukser og chinos med hjem. En model der bare passer.

Church er en anden sag. En religion. En tilbedelse af engelsk skokunst. Fremstillet i hånden siden jeg ved ikke hvornår i Northampton - I øvrigt opfandt de konceptet med at lave en højre og en venstre sko tilbage i 1884. Indtil da var sko ikke tilpasset højre-venstre fod, men vendte bare ligeud.

Min søde kollega Christel (der efter skoindkøb slæbte mig igennem samtlige tøjbutikker i London) udviste stor tålmodighed, da jeg skulle prøve sko.

Rent faktisk endte det med at hun valgte for mig, og jeg bar 2 par sko ud af butikken.

Jeg har ikke kunnet finde billeder af dem, men det ene par er "Consul" i mørkbrun ruskind, og det andet er Sheldon i sort læder.

De koster det hvide ud af øjnene, men de er billige. Forstået på den måde at man har sko de næste 10 år, som selvfølgelig kommer med gratis reparation af såler osv. "Lifetime Service".

De sidder som syet om foden, og følelsen af at bære et stykke håndværk der har overlevet i generationer er fuldstændig fantastisk.

Er Church lige i overkanten prismæssigt, så ville jeg besøge Barker i stedet. Lige så fine håndværksmæssige traditioner og samme følelse af, at skoen blev syet til DIG.

Aldrig gå ned på udstyret... :-)

Berlin, Sony Ericsson Center

2011-11-04T20:10:00.001+01:00

Berlin

2011-11-04T20:09:00.001+01:00

Østberlin

2011-11-04T15:39:00.000+01:00

Smuk smuk by...

Afdelingsarrangement i fredags

2011-10-20T00:39:00.003+02:00

Jeg og mine fantastiske 14 medarbejdere havde en forrygende aften på Custom House :-).

Berlingske Tidende på tirsdag - Artikel om deleordninger og samarbejde

2011-10-09T19:24:00.001+02:00

I går lørdag blev Malene og jeg interviewet (og gennemfotograferet) til en artikel i Berlingske Tidende om skilsmisseforældre, deleordninger og samarbejde.

Et lille uddrag:

"I husets entre ved siden af tre par små sko står en lyserød skoletaske. Den tilhører 8-årige Mathilde, der i denne uge bor hjemme hos far Morten Jensen. I næste uge tager hun skoletasken på ryggen hjem til mor Malene Hasløv. De to forældre har været skilt i fire år, men er stadig gode venner, som de sidder i Mortens stue i Hørsholm og taler om, hvordan deleordningen indrettes bedst muligt for deres datter.

»Vi har altid været enige om, at det skulle fungere, og vi skulle samarbejde, for det er jo ikke Mathildes skyld, at vi er blevet skilt. Det skal ikke gå ud over hende,« siger 40-årige Malene Hasløv."

Resten står at læse i Berlingeren på tirsdag :-)

Kiin Kiin

2011-10-07T22:19:00.001+02:00

Kiin Kiin er den efterhånden stærkt berømmede thai restaurant i Guldbergsgade i København.

Berømmet fordi det mig bekendt er den eneste thai-inspirerede restaurant i Europa, som har fået en Michelin-stjerne.

Jeg havde fornøjelsen af at spise der forrige torsdag i gode venners lag.

Vi indledte aftenen på fortovet! Der blev serveret en 5-6 appetizers med et tilhørende glas champagne, og de var i særklasse enestående og Henrik Yde forestod selv velkomsten.

Efterfølgende blev vi ledt ned til deres Private Dining lokale i kælderen, hvor vi bænkede os 9 mænd/kvinder om bordet i det dunkle lokale kun oplyst af stearinlys.

Jeg vil dog ikke komme med en længere anmeldelse af de 8-10 retter, vi fik serveret.

Men samlet set var det en oplevelse, som ikke kan sammenlignes med andre danske Michelin-restauranter (og jeg har nu spist på dem alle), da hele thai-temaet jo ikke kan findes andre steder, hvor man typisk bevæger sig i det franske eller nordiske.

Man skal være forberedt på det stærke. Chili'en som krydrende ingrediens går igen i flere af retterne.

Specielt fremstår en gulerods/chili puré meget klart i erindringen. Der er tilhørende kammuslinger, der er ristet til perfektion, men jeg undrer mig alligevel over, at man sætter så sart et skalddyr overfor så stærkt et krydderi, så smagen af min havets yndling fuldstændig forsvinder.

Nu er jeg ikke anmelder - Blot en privatperson med egne observationer, som har gennemspist samtlige Michelin-restauranter i Danmark.

Og som nævnt var det en oplevelse, men jeg står tilbage med følelsen af, at jeg ikke forstår konceptet til fulde.

Mange af de vidunderlige fiskeretter druknede i den stærke smag af chili.

Det går muligvis i Thailand, hvor styrken ikke hindrer smagsløgene i at finde de fine nuancer i resten af maden, men i Danmark hvor grundsubstansen stammer fra det franske køkken, overdøver chili'en de finere dele af retten, og det er synd.

Så Kiin Kiin - Skru ned for styrken og op for smagen.

Svinekæber

2011-10-07T21:28:00.000+02:00

For et par uger siden havde jeg 7 mennesker til middag, og hvis det skal skal gå nogenlunde gnidningsfrit, så kan det være en fordel at lave simremad, der bare passer sig selv.

Jeg valgte at lave svinekæber, som er ukendt for mange, men under alle omstændigheder meget overset.

På trods af det lidet flatterende navn, så er svinekæber et regulært stykke kød på størrelse med en lidt flad frikadelle.

Det skal have nogle timer i ovnen for at blive mørt og godt, men når det er færdigt, så er det eneste man får fra sine gæster: Ros og komplimenter :-).

Bestil dem i god tid hos din slagter, da de sjældent har dem, og så går du sådan her:

Vend dem i mel og brun dem hurtigt af på panden i riiigeligt smør.

Læg dem i et enkelt lag i et passende fad, og dæk dem derefter med GOD kalvefond og et par deciliter rødvin. Tilsæt gerne lidt hvidløg, timianstilke, et par halverede løg, hele champignon og hvad du ellers har, der kan give sovsen smag.

Overdæk fadet med tætsluttende dobbeltlagt staniol og giv dem 2 timer og 20 minutter i ovnen.

Herefter tager du dem ud, sier al fonden igennem en sigte ned i en gryde, og lader den koge lidt ind, til den har den rette smag - Tilsæt eventuelt lidt ekstra bouillon, hvis den mangler lidt power.

Læg svinekæberne i en skål eller i en flot dyb kobberpande, og hæld den varme sauce over, og server straks sammen med en god risotto og grønsalat.

Dét er fantastisk efterårs- og vintermad.

Velbekomme :-)

Interview med Berlingske

2011-10-07T21:02:00.001+02:00

Berlingske er pt. igang med en artikel om skilte pars deleordninger og samarbejde, og Malene og jeg skal interviewes i morgen om emnet.

Malene har deltaget i et web-panel, hvor hun har svaret på en række spørgsmål i den forbindelse, og blev efterfølgende ringet op.

Baggrunden er angiveligt, at man har tilpas mange triste historier, hvor skilte par ikke kan blive enige, skændes så det brager, tager børnene som gidsler, trækker hinanden i Statsamtet osv., men at det har knebet med at finde et par, hvor tingene rent faktisk fungerer.

Så det vil de gerne sludre med os om i morgen, og artiklen bringes i Berlingeren på tirsdag :-).

Ny hushjælp :-)

2011-09-22T22:56:00.002+02:00

Valget 2011

2011-09-15T23:02:00.001+02:00

Rød blok fik det, som de ønskede: Stigende skatter og afgifter, forringet konkurrenceevne og tab af arbejdspladser.

Jeg skammer mig...

Skammer mig over at bo i et land i europa med en af de stærkeste vækstøkonomier, hvor alt nu sættes over styr på grund af en massepsykose blandt pøblen.

Det er et klasseeksempel på, at flertallet bestemmer, men ikke nødvendigvis har ret.

Resultatet smerter mig. 27.000 kroner forsvinder fra mig i 2012. Penge jeg ville have brugt til forbrug.

Tillykke med sejren... Velkommen til mere butiksdød, outsourcing af arbejdspladser og øget ønske om skattely blandt de rigeste.

I fik jeres lighed - Af den slags, som gør alle og samfundet fattigere.

Føj...

Av... Sigende og smuk...

2011-09-11T22:12:00.000+02:00

For 10 år siden...

2011-09-11T21:07:00.000+02:00

Jeg har sendt tankerne 10 år tilbage, og jeg vil aldrig glemme, hvor jeg var den dag eller hvorfor.

Tanker til ofrene og deres familier...

Fremragende George Michael koncert i Herning...

2011-08-31T21:17:00.001+02:00

... men jeg måtte overgive mig kl. 2 om natten på vej hjem ;-).

Vi kender alle en...

2011-08-30T22:57:00.007+02:00

TDC donerer knap 86.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse.

På billedet: Majken Samsøe fra Kræftens Bekæmpelse og undertegnede.

Støt projektet på: Kom ind i kampen

Gangsta...

2011-08-30T19:36:00.000+02:00

My words exactly...

2011-08-27T22:52:00.000+02:00

Brug ikke dagen på at se dig tilbage, du skal alligevel ikke den vej.

Lev med de beslutninger du tager, også selv om andre ikke accepterer det.

Livet er som en bog. Du kan ikke ændre de ting, der allerede er skrevet, men du kan starte et nyt kapitel...

George Michael koncert på mandag i Herning

2011-08-26T18:46:00.003+02:00

Bliver hentet i limo.

Outside:

Inside:

Cool!

Vesper

2011-08-13T00:08:00.004+02:00

Jeg leder stadig efter min Vesper - I kvindelig skikkelse... (Der må Googles, hvis man ikke ved hvem hun er ;-)).

Men indtil hun kommer, så nyder jeg gerne Vesper som drink.

Den 11. juni er jeg i byen med min bedste ven. Vi starter på L'Altro, som er datter af Era Ora, men et prismæssigt godt alternativ til moderskibet.

Efter en fantastisk beruselse af mad (og tilhørende vine), går turen til baren Ved Stranden, der er bekvemt beliggende skråt overfor Børsen, så i alt 10 minutters frisk gåtur.

Det er lunt, de har åbent i deres gårdhave, og det passer os fint, da vi har medbragt hjemsmuglede cigarer af fineste kvalitet fra Cuba, der naturligvis skal ildpåsættes efter en fremragende middag.

Til cigaren hører en drink.

Af forskellige årsager, er der mange regler at iagttage, når vi har disse aftener 2 gange årligt, og en af dem er, at man bestiller drinks på skift.

Jeg starter, kigger på den unge bartender (vil tro at han maks er 25 år og med stor sandsynlighed yngre), og bestiller 2 Vesper.

"Godt valg!", kvitterer han.

Jeg kigger forundret på ham. Det er første gang, jeg har besøgt en bar uden at skulle igennem en møjsommelig forklaring på, hvad det er for en drink, og hvordan den præcis skal laves, da den som sædvanlig ikke står på drinkskortet samtidig med, at Kina Lillet er ukendt for de fleste.

Men han fortsætter...

"Jeg har dog et lille problem. Både Gordons Gin og Kina Lillet er omformuleret siden den originale opskrift fra 1953, men jeg kan genskabe smagen meget nøjagtigt ved at bruge Tanqueray gin og tilsætte et stænk Angostura. Vil du være ok med det?".

Jeg er fuldstændig lamslået. Jeg siger naturligvis ja, og tænker samtidig på, at manden gør tykt grin med mig.

Drinken drikkes, og den smager så fantastisk, så vi holder os til den resten af aftenen.

Noget senere om søndagen Googler jeg opskriften, og gudhjælpemig om ikke knægten har ret!

Jeg bøjer mig i næsegrus. Stor stor respekt for ham. Det er helt outstanding fantastisk, at en ung bartender ikke kun kender sine drinks, men dæleme også den detaljerede historie bag dem.

Fra den dag blev Ved Stranden min yndlingsbar...

Efter første skoledag - 2. D

2011-08-10T22:04:00.001+02:00

:-)

2011-08-05T23:23:00.000+02:00

Samme problem vi har i Hørsholm...

2011-07-29T16:35:00.002+02:00

Playa del Cura, dag 7

2011-07-28T17:24:00.000+02:00

Der er pakket aftenen i forvejen, så det er bare op og få en kop kaffe, en tur i bad og så ned og checke ud.

Bussen kommer 10.40 og en time senere er vi i lufthavnen og igang med indcheckningen.

For at rive det sidste af Spanien med mig hjem, sætter jeg mig i en tapas-restaurant, og får lidt at spise, inden vi boarder og er på vej mod Danmark.

Helt hjemme igen arter vejret sig dog bedre, end det vist har gjort i den forgangne uge. Det er tørt og 18 grader.

Klokken er 21.30, og jeg lader kuffert være kuffert, men laver lidt mad og drikker et glas rødvin, og hopper i seng kl. 23.

Jeg kan selvfølgelig ikke sove før kl. midnat, så da vækkeuret ringer kl. 3 igen, er jeg lettere kvæstet, men nu er det min tur til at køre mine forældre i lufthavnen, som er på vej mod Alicante.

Om 3 dage er Mathilde og jeg på vej samme sted hen, og jeg glæder mig til endnu en uges ferie i varmen sammen med verdens bedste rejse-buddy og ikke mindst verdens mest fantastiske datter... :-).

Playa del Cura, dag 6

2011-07-28T17:16:00.002+02:00

Det har været endnu en fin dag.

Den startede som sædvanlig i morgenmads-restauranten, og så var der et par venner, der ringede for at spørge om, hvordan det hele stod til, og det er altid hyggeligt :-).

Det var pænt blæsende i dag, men stadig med sol fra skyfri himmel, så jeg besluttede mig for at tage godt en time i solen, og det var skønt.

Efterfølgende fortsatte jeg med bogen, som jeg er i gang med, tog en pause, handlede lidt ind, tog en svømmetur, læste lidt mere, tog en lur i sengen, og pludselig var den 19.30.

Efter et hurtigt bad tog jeg en taxa til Puerto Rico, og landede vel omkring kl. 20.30 - Der hvor alting burde emme af travlhed.

Helt specifikt gik jeg efter Mai Tai. Det sjove er, at det hedder restauranten ikke, og jeg aner ikke, hvordan vi nogensinde har fået givet den det navn, dengang vi var dernede engang om året.

Den hedder nemlig Churrasco, og har altid heddet det, men ejeren lignede sig selv, og efter nogle tilsendte billeder hjemmefra taget for nylig, var den ikke så svær at finde.

Udenfor står en sød norsk pige, der til en afveksling ikke spørger om jeg skal spise, så jeg får lov til i fred at studere menukortet uden indblanding.

Jeg sætter mig ved et bord indendøre, og han kommer straks gående.

Jeg beder om menukortet og spørger så, hvor længe han har haft restauranten, og han svarer prompte og stolt: I 31 år!

Jeg fortæller ham, at det er over 20 år siden, at jeg sidst var i Puerto Rico, men at vi dengang spiste på hans restaurant stort set hver eneste dag.

Han kigger forbløffet på mig, og spørger undskyldende, hvor gammel jeg er. 41 svarer jeg, og du må være omkring de 60. Arghhh... Ikke helt endnu - Jeg er kun 57 griner han, og så fortsætter hans spørgen om, hvornår vi var der, hvor vi boede osv. osv.

Det fortæller jeg selvfølgelig, og lægger så en hånd på hans arm: Hvordan går det for dig? Hvorfor er vi kun 7 gæster i din restaurant, når du har plads til 80? Der burde være fyldt op nu?

Må jeg sætte mig, spørger han, og det må han naturligvis. Tingene er ikke, som da du var her for 20 år siden - Alt er værre. For mange restauranter og for lidt gæster, for der er ikke kommet flere til.

Ingen bruger penge mere, og vi er dobbelt så mange spisesteder og det samme antal turister. Men se nedenfor (hans restaurant ligger på 1. sal, og vi kigger ned på "Bubbles", der ligger i stueplanet. Den er fyldt, og ved du hvorfor, spørger han? Svaret er selvfølgelig nej. Det er fordi, som du kan se på skiltet, at de serverer oksemørbrad med bearnaise til 8 euro. 8 euro, gentager han. Det kan man ikke tjene penge på, men det lokker folk ind.

Igen gør det ondt at se, at det går så skidt for dem. En stolt mand med en god restaurant (maden hæver sig dog ikke over gennemsnittet), men han har trods alt igennem de mange år forstået, hvor meget og måske vigtigst, hvor lidt, han skal "underholde" hans spisende gæster.

Han forventer dog, at det vil gå bedre fra september, som er deres højsæson.

Jeg er nok lidt blød på det her område, men jeg bliver sgu' ked af det, når det går folk dårligt...

Hans norske pige kommer hen til bordet. Spiser du alene?, spørger hun fuld af forundring. Ja det gør jeg, smiler jeg tilbage. Hun replicerer, at hun ikke havde forestillet sig, at en en fyr der kom gående ville spise alene, og derfor havde hun ikke stoppet mig, nærmest undskyldende.

Jeg forklarer hende, at det gør jeg altså, og spørger til, hvordan det står til i Norge. Jeg ved nok ikke så meget mere end dig, men hele Norge er nærmest lukket, svarer hun. Hun er selvfølgelig ked af begivenhederne, men kender ikke nogle eller er i familie med nogle, som er en del af tragedien, så det betyder ikke så meget, udover at hun selvfølgelig er ked af det på Norges vegne.

Middagen er ved at være slut - Han holder åbenbart én ting i hævd, og det er en lille gewesen, når man beder om regningen. Jeg får to - fordi historien kommer ind i billedet, men jeg er dog ikke mere naiv, end jeg godt ved, at jeg stadig kun er turist.

Jeg betaler og rejser mig, og han kommer løbende ud, og jeg skal have en krammer :-). Igen... Jeg ved godt hvorfor, men det er alligevel charmerende.

Jeg begiver mig nedenunder i stueplanet, for at få tilfredsstillet min solbrille-fetish. Jeg har noget med ure og solbriller, og får bevæget mig ind i en af de få seriøse butikker.

Efter at have valgt et par, kommer turen til snakken med ham der ekspederer, og den snak tager længere tid end valget af solbriller.

Igen er snakken den samme om hvordan det går, men han holder stædigt på sit: Hvis man kører en ordentlig forretning med ordentlige produkter, en ordentlig behandling af kunderne, så går det!

Bemærk en ting, siger han: Vi står ikke på gaden og fægter med arme og ben, og råber efter kunderne. Hvis I vil handle, vil I handle, og vi vil gerne diskutere prisen, men vi gider ikke være en del af alt det her turisthalløj i øvrigt!

Respekt... Han er en fin fyr, og pludselig står jeg i en snak med ham og en af hans ekspedienter om alt muligt. Der går en halv times tid, og han har deriblandt anbefalet mig restauranter og barer, som kun de lokale besøger, og han slutter af med: Du kommer bare herind, hvis du har brug for nogle anbefalinger og tips. Jeg er ligeglad med om du køber noget, for det er en fornøjelse at hjælpe de af jer turister, som rent faktisk ønsker det.

Jeg takker og går i retning mod havnen, hvor han har anbefalet Hawaii Bar, som et af de få steder, der serverer gode cocktails.

Og det det han ret i - Jeg får 2, og de super søde piger i baren kan stor set lave del hele uden at kigge på et opkriftskort, og hopper derefter i en taxa tilbage til hotellet.

Det har været en fantastisk dejlig uge. Fyldt med afslapning, sol og behageligt klima.

Som nævnt har jeg aldrig rejst alene på ferie før, men jeg har nydt 99% af det hele.

Så hvad med den sidste %? Jeg synes, det kan være lidt ubehageligt at rejse alene. Det bliver hele tiden bemærket enten direkte eller indirekte. Den direkte er ok, fordi jeg har muligheden for at svare, men den indirekte kunne jeg sådan set godt undvære :-)

Jeg skal hele tiden kigge på en søjle, et neonskilt, en skumslukker, et eller andet ude af fokus, for ikke at risikere for meget opmærksomhed. Hvis der sidder et venindepar i en bar, bliver jeg overbegloet. Hvis der sidder et par i en bar, kigger fyren på mig som om, at jeg er ved at hugge hans kæreste.

Den ene procent skal dog ikke afholde mig fra at rejse alene en anden gang, men den får altså et par tanker...

Breitling Superocean Heritage Chrono, 46 mm.

2011-07-28T17:01:00.000+02:00

Føjet til samlingen :-).

Playa del Cura, dag 5

2011-07-24T22:48:00.002+02:00

I dag er der ikke foregået ret meget.

Jeg vågnede omkring halv otte tiden ved at en flok kufferter rullede forbi udenfor, da det åbenbart er skiftedag for nogle på hotellet.

Jeg tog formiddagen i et pænt sløvt tempo, da jeg har kastet mig over en krimi, som jeg liiiiiige skal læse bare ét kapitel mere i, før den bliver lukket ;-).

Det er mange år siden, jeg sidst har læst så intensivt, da jeg ikke føler, at jeg har tid til det i hverdagen, så oplevelsen af at blive suget ind i en bog og en handling, er ret fantastisk.

Jeg kan stadig ikke smide mig i solen, så har i stedet gået en tur på nogle timer, afbrudt af en frokost på en af byens restauranter, der helt enkelt hedder "El Café" :0).

Den ligner ikke noget som helst udefra, og menukortet gav anledning til bekymring, da det er af den type, hvor man har på fornemmelsen af, at de serverer ALT.

Der var chicken tikka, club sandwich, kaffe med wienerbrød, english breakfast, kidney pie, store bøffer, pizzaer, pastaretter, pølser med brød osv., og den slags bliver jeg altid lidt mistænksom overfor, for ingen restaurant kan lave så meget forskelligt godt. Som regel ender det ud i, at alt er halvskidt.

Nå, men i mangel af alternativer skulle det prøves. Og det var faktisk ok. Ikke sådan en restaurant hvor man udbryder til venner og bekendte at "den SKAL I bare prøve, når I kommer til Playa del Cura!" ;-), men omvendt skal det heller ikke afholde nogen. Nogle gang skal der jo bare spises for at blive mæt, og så må gourmetoplevelserne komme en anden dag.

Efterfølgende sad jeg ved strandkanten en times tid, og da jeg stadig er lidt forsigtig med solen, gik jeg tilbage til altanen og læste videre. Og det kan man åbenbart blive så træt af, så man må have en time på øjet, men det er nu heller ikke at foragte ;-).

Efter at have vågnet henover en g/t og lidt ost, slentrede jeg op til Spar og købte lidt brød, olivenolie, skinke og tomat, som i aften kom til at udgøre aftensmaden (ikke uden rødvin naturligvis :-)).

Som sædvanlig aner jeg ikke, hvad der skal ske i morgen, udover at jeg har besluttet mig for, at aftenen kommer til at foregå i Puerto Rico, hvor jeg vil forsøge at opstøve den restaurant, som jeg har spist på så mange gange ved tidligere ferierejser. Min hjerne er i øvrigt også sunket ned i et niveau, hvor jeg ikke hverken gider, vil eller kan træffe de store beslutninger på forhånd... :0).

Jeg håber, at de af jer som holder ferie i Danmark, kan få tiden til at gå i det dårlige vejr.

Lidt sol har man da fået :-)

2011-07-24T19:28:00.000+02:00

Playa del Cura, dag 4

2011-07-23T21:48:00.004+02:00

Solskoldningen fra i torsdags var stadig ikke helt ok endnu, så jeg besluttede at tage en solfri dag mere.

Efter at have spist morgenmad i restauranten (hvilket i øvrigt er fremragende), tog jeg et par timer med en engelsk avis, engelske nyheder på TV og TV2 Nyhederne på mobilen - Bare for at være dækket ind ;-).

Oven på gårsdagens ufattelige tragedie i Oslo og omegn, går mine tanker til alle de bekendtskaber jeg har i Norge og mine norske kolleger.

Den er endnu engang bevis på, at ekstremisme og fanatisme i enhver grad er af det onde, og ikke kan bekæmpes nok.

Desværre er det endnu engang religion og kultur, som er det underliggende tema, og jeg synes at tragedien understreger, at vi ikke altid behøver vende blikket mod fremmede kulturer, religioner og hudfarver. Også i vores nordiske demokratiske systemer findes der galninge. Uden slør, uden burkaer, og uden en anden religion end den de fleste har - Den kristne...

Jeg ved, der bor nordmænd her på hotellet, men er ikke stødt ind i nogle i går eller i dag, men jeg kan tænke mig til, at de må have det forfærdeligt.

Således opdateret på en verden af primært dårlige nyheder, hoppede jeg i en taxa til Puerto de Mogan. Mogan bliver også kaldt "Gran Canarias Venedig" på grund af kanalerne, der snor sig gennem byens bilfri gader, og så er byen i øvrigt et lille idyllisk og pittoresk fiskerleje. Stod der i diverse beskrivelser på nettet...

Min bare r..!

Det er endnu et helvede på jord af en overplastret charterby uden luft, men til gengæld fyldt op til randen med turister, der ligger på et fluepapir af en strand med cirka et par millimeter mellem strandstolene :-).

Og det her idylliske og pittoreske fiskerleje, forsvandt sikkert med turisterne for jeg ved ikke hvor mange år siden. Der er ganske rigtigt et havnemiljø, og der er ganske rigtigt et par fiskerbåde, men det er ikke de her små hyggelige blåmalede nogle, som sejler et par kilometer ud af havnen for at fange sardiner, jomfruhummer osv. Nej det er semi-store grimme trawlere, der med kæmpenet trevler alt op, de kommer i nærheden af, men jeg går trods alt udfra, at den friske fangst ender i byens endeløse række af restauranter, og så er det vel godt for noget.

Gran Canarias Venedig... Det må være en konfirmandberuset turistkontors-medarbejder, der har fundet på den sammenligning i tidernes morgen...

Der går ganske rigtigt en (1) kanal fra havnen og nogle 100 meter op i byen, og den kan så krydses et enkelt sted af en lille bro eller to, men at drage paralleller til Venedig, er vist blot for at fremme søgningen af turister.

Men alle de store rejseselskaber er med på den: Det er åååååhhhhh så nuttet og hyggeligt :-).

Men jeg fik brugt nogle timer på at traske byen tynd, spise lidt frokost, og så ellers komme retur tilbage i en taxa - jo før jo bedre.

På trods af at Puerto Rico (som jeg besøgte i går) er en langt større by med væsentligt flere turister og endnu flere ringe butikker og restauranter, så foretrækker jeg den til hver en tid.

Klokken er nu 21.34. Jeg sidder på min altan, drikker et glas rødvin og kigger udover Middelhavet, hvor kun bølgerne kan høres, og nyder freden.

Jeg talte med en kollega i formiddags, og nævnte for hende, at jeg ikke rigtig kunne forstå, at jeg ikke havde fået nogle mails i dag (havde lovet mig selv ikke at checke, men kan ikke lade være...), hvortil hun lakonisk svarer, at der ikke er så frygtelig mange på arbejde om lørdagen...

Se dét er det bedste bevis på, at man holder ferie - Når man har glemt tid og sted... :-)

Playa del Cura, dag 3

2011-07-22T21:53:00.000+02:00

Så er der liv i Mac'en igen. Det viser sig, at man bare skal gå hårdt til værks med lommekniven og vupti, passer stikket lige pludeslig ;-).

Det har været en solbade-fri dag i dag, så jeg tog en taxa til Puerto Rico, der ligger 10 minutters kørsel herfra.

Jeg har ferieret i byen mange gange som barn / ung, og det er vel cirka en 22-23 år siden jeg var der sidst.

Også dengang var dalen (Puerto Rico er en gammel tomatdal) sået til med hoteller og butikker, men det er intet imod, hvordan det nu ser ud.

Der er endnu flere hoteller og byens centrum, shoppingcentret, er blevet endnu større med endnu flere skodbutikker, der sælger junk og ragelse af værste ferieagtige slags.

Og det minder mig samtidig om, hvor meget jeg hader charterrejser. Denne her tåbelige glæde over at have pruttet en ligegyldig plastiktaske ned i pris, hvor besparelsen så skal fejres med endnu mere øl samtidig med, at man jo som dansk turist er fuldstændig ligeglad med sin påklædning, og synes at det er helt ok at ligne l... mens man trasker rundt.

Sådan blev vi gudskelov ikke lært at rejse og tak for det!

Nå, men gensynet var sjovt, selvom alt er ændret, og det navnkundige hotel, Puerto Feliz, som vi altid boede på, var der stadig. Omend noget falmet i den gule facade og det neonrøde skilt.

Jeg slentrede en tur ned til havneområdet, og det ligner såmænd også sig selv. Jeg satte mig på en bar øverst oppe med udsigt over havn og Middelhavet, og nød en cocktail.

Efter at have siddet en lille times tid og nydt cocktail + udsigten, slentrede jeg tilbage til centrum for at finde en restaurant.

Der er en million af dem, og som sædvanlig gælder princippet, at man går uden om de halvtomme og finder de fyldte.

Som sagt så gjort. Da den valgte restaurant lå under et halvtag, var rygning forbudt, men jeg spurgte tjeneren, hvordan vi mon kunne løse det.

Han kigger sig lidt omkring og hvisker så: Hvis du går ned i den fjerneste ende, og sætter dig ved den lille palme i blomsterkassen, så ryger du bare der, og lægger dine cigaretter i kassen. Det er der ikke nogen der opdager, og jeg rydder bare op bagefter.

Som sagt så gjort, og oven på den lille hemmelige aftale, var vi straks gode venner.

Der blev fremtryllet en Chicken Tikka, som kunne have kommet fra en god indisk restaurant, og så fik vi os ellers en sludder.

Det går rigtig dårligt på Gran Canaria (og Spanien som helhed). Der er lige mange turister på øen som helhed, men de bruger ikke så mange penge mere, og det er uanset om man taler mad, vin, shopping eller andet.

Restauratørerne ville meget gerne have nogle bedre butikker i centret, men de kan ikke overleve, så nu er der primært fyldt op med indere og afrikanere, der sælger billig elektronik, hårpynt og andet bras.

Han syntes også, at de er for mange restauranter, hvilket måske ikke er så underligt. Men der ER mange, og tilmed er der kommet en McDonalds til byen, som så rimelig fyldt ud.

Tilmed havde han også et syn på hotellerne. De fleste af dem er alt for gamle og i alt for dårlig stand. Man har ikke renoveret i tide, og nu begynder turisterne at melde fra og søge til andre byer.

Blandt andet Playa del Cura hvor jeg bor, og hvor hotellerne er ført op til den standard, som der i dag forventes fra gæsternes side, og det er altså lidt mere end i de glade 80'ere og 90'ere.

Og som han siger, så er det jo ikke noget problem at komme til Puerto Rico med f.eks. en Taxa, for det koster kun 3 euro.

Men... Du kommer jo ikke herind og spiser frokost og middag hos mig hver dag, og det er dét, vi kan mærke.

Det er sgu' helt rart, at tale med en lokal, som for et øjeblik glemmer, at han skal stå ude på gaden og vifte med sit menukort, mens han råber søde ting til børnene, så mor bliver charmeret og familien ender som spisende gæster.

Han er hudløs ærlig, og man kan se på ham i hans øjne (og mange af de andre i øvrigt), at han er træt. Ikke af sit job eller turister, men træt af at arbejde fra morgen til aften ugens 7 dage og ikke kunne opleve glæden ved at have en god forretning.

Jeg elsker de her øjeblikke, hvor man får lov til at blive 10-minutters fortrolig med de lokale. Hvor det ikke kun er venlig turistoverflade, men når de ærligt fortæller, fordi man spørger af lige så ærlig interesse...

Lige nu sidder jeg på balkonen og drikker et glas vin, mens jeg filosoferer lidt over dagens oplevelser og snak.

Det er altid sundt at komme lidt væk fra den evigt glade turist- og feriefølelse, og få lidt virkelighed op under neglene....

:-)

2011-07-21T22:16:00.000+02:00

Playa del Cura, Dag 2

2011-07-21T22:04:00.001+02:00

Hm... Min Mac er løbet tør for strøm, og stikket passer ikke i kontakterne trods ihærdig brug af lommekniv og andre remedier. Indtil videre ihvertfald... :-).

Dag 2 har været noget så afslappende.

Efter morgenmaden gik jeg ned til den ene pool omkring kl 11. Der er to af slagsen, og det er begge ferskvandspools, hvilket mine kontaktlinse-øjne rigtig godt kan li' fremfor klor.

Jeg gik op og spiste frokost kl. 13.30, og var tilbage ved poolen en time senere.

De sidste to timer burde jeg have sprunget over. Gran Canaria ligger på linie med Marokko, og på trods af solfaktor 8, er der lykkedes mig at blive let forbrændt.

Afsted til det lokale supermarked og købe faktor 15 + aftersun, så går det nok, men tager en solbadende fridag i morgen.

Stemningen hernede er stadig så fantastisk rolig. Jeg har for første gang så længe jeg kan huske afholdt mig fra at læse arbejdsmails, og da lyden af Middelhavet er det eneste "forstyrrende" element, er jeg allerede nået dertil, hvor jeg er i tvivl om både dato og klokkeslæt.

Jeg faldt i snak med to svenskere - en mor og en datter. Den ene manglede en lighter, og den anden et ur, og begge to har svært ved dansk, da de er fra Stockholm, så det svenske måtte i brug, hvilket jeg nu også taler nogenlunde pænt :-).

Vi har aftalt at få en drink i baren her om en halv times tid, og det er hyggeligt nok.

I morgen er det nul sol, udover hvad der tilfældigvis rammer mig, men jeg har vist behov for en hviledag, og så kan man jo kigge på det omkringliggende.

Jeg kan i øvrigt mærke, at solen og luften trætter, så det bliver et tidligt godnat :-).

Playa del Cura, dag 1

2011-07-20T23:37:00.001+02:00

Det bliver hurtigt en smålang dag, når man skal op kl. 3.30, og selvfølgelig ikke kunne sove før kl. midnat :-).

Take-off var kl. 8 præcis, og vi lander lidt over 12 lokaltid, hvilket er en flyvetur på godt 5 timer.

Efter noget venten på bagagen, er det tid til at finde den bus-transfer, der skal bruge cirka 40 minutter på at fragte mig til hotellet.

Ved indcheckningen på hotellet bliver jeg tildelt lejlighed 222, som er som bestilt - Dvs. på 2. sal med udsigt over Middelhavet. Af en eller anden årsag jeg ikke selv kan forklare, skal jeg have udsigt over havet, da jeg ellers bliver noget rastløs, og ikke kan slappe helt af.

Det først indtryk der slår mig, er den utrolige ro, som hviler over hotellet. Det hænger selvfølgelig sammen med, at det er "forbudt for børn", så her ånder en fred og ro, og det eneste man kan høre er vindens susen i pinjetræerne, en svag småsnakken og mest af alt havets brusen.

Jeg får pakket ud, sparket skoene af, og sætter mig ud på balkonen med en gin/tonic og nyder udsigten. Der bliver sendt lidt billeder rundt, ringet og sms'et, så de der nu har en interesse i det ved, at jeg er kommet godt frem.

Til min store overraskelse er her mange helt unge kærestepar. Nok i starten af 20'erne gætter jeg på. Men selvfølgelig flest på min egen alder og ældre også.

Når man rejser alene, spotter man hurtigt de andre gæster. Man ser det ældre ægtepar, moren der har taget datteren med, faren der har taget sønnen med, de andre der også rejser alene osv.

Det er første gang, jeg rejser alene på ferie, og det har jeg det utrolig godt med, men der er én ting, som alligevel gjorde mig lidt utilpas i forhold til, når jeg rejser i jobmæssigt regi. Jeg kan ikke formulere det, så det lyder rigtigt, men jeg tror nok, at jeg ser nogenlunde fornuftig ud :-), og det resulterer i, at jeg nærmest føler mig overbegloet af samtlige piger (altså dem, der også er alene afsted), jeg støder ind i, fra jeg checker ind til jeg lander.

De spotter selvfølgelig også hurtigt, præcis som jeg selv gør omvendt, at jeg nok rejser alene. Det starter i lufthavnen, hvor den søde pige i indcheckningen sender lange blikke, mens jeg står i køen. Næste gang er det ved gaten, hvor hende der boarder os gør det samme. Så er det i flyveren, hvor den ene af de to veninder synes, at hun tilfældigvis skal vende sig om ret ofte (sad 3 sæder længere fremme) og lige kaste et blik i min retning.

Når vi så er landet, er det en Spies-guide, en kvinde i bussen på vej til hotellet osv. osv. Det aftager helt sikkert, når jeg smider polo'en i morgen og lægger mig ved poolen :0), men alligevel...

På den ene side bliver jeg jo smigret, men på den anden side bliver jeg faktisk temmelig genert, og bryder mig i modsætning til hvad familie og venner ville tro slet ikke om den slags opmærksomhed.

Tilbage til virkeligheden... ;-)

Playa del Cura er en lille bugt med få hoteller, og der sker sandt at sige ikke en skid! Det er i denne sammenhæng perfekt for mig, for jeg har brug for en uge, hvor skuldrene kommer helt ned, og hvor jeg glemmer tid og sted, og blot kan være mig selv. Ønsker man sig det vilde natteliv, så skal man finde et andet sted.

Hotellet er fantastisk. Det mest luksuriøse feriested, jeg endnu har været på. Der er ikke noget, der lugter af charter, og det hele emmer af ro.

I aften var sulten ikke stor, så det blev til en pizza - Hvad jeg gør i morgen, må tiden vise :-). Jeg glæder mig til de næste dage!

Ferie-frokost @ the office... :-)

2011-07-15T22:31:00.000+02:00

Jeg får nogle gange grineflip af Mathildes sms'er :-)

2011-07-11T17:51:00.002+02:00

Jeg tog afdelingen med på båden :-)

2011-07-09T20:24:00.001+02:00

SÅ koncentreret :-) (Düsseldorf)

2011-07-09T20:18:00.001+02:00

Rheinturm, Düsseldorf

2011-07-09T20:16:00.001+02:00

Playa del Cura

2011-07-03T22:28:00.002+02:00

Får dit teleselskab Nokia N9? - Mobil.nu

2011-06-23T18:20:00.000+02:00

Får dit teleselskab Nokia N9? - Mobil.nu

T. Finland Remix - Me like...

2011-06-13T11:45:00.000+02:00

:-)

2011-06-10T17:38:00.001+02:00

Sushiii... :0)

2011-06-05T21:46:00.001+02:00

:-)

2011-06-03T14:44:00.001+02:00

...

2011-05-28T17:09:00.001+02:00

Jeg vil have Mormor tilbage i køkkenet

2011-05-22T17:56:00.001+02:00

Måske ikke sådan fysisk - Min egen bliver snart 90, og det vil nok være for meget at forlange trods alt...

Men mormor-konceptet vil jeg have tilbage. Dengang smagte de klassiske retter af meget og mere, stegene var mere møre, kyllingen var mere saftig, og hamburgryggen var ikke pumpet med vand.

F.eks. brugte man disse:

Stegeposer!

Dengang var undskyldningen nok primært, at man undgik en større rengøring af sin ovn, men i disse tider, hvor mange ovne er selvrensende med pyrolysefunktioner, må vi finde på andre undskyldninger for at hive disse mormor-poser ned fra hylden i det lokale supermarked.

Min undskyldning er smag og saftighed.

Indtil jeg fornylig genopdagede stegeposerne, har jeg f.eks. ikke lavet en hel kylling andre steder end på grillen.

Simpelthen fordi den blev trist, når den blev udsat for ovnens knastørre varme luft.

Men når nu man sidder med en kylling (kyllingefileter eller kyllingelår osv.) på en skøn regnfuld sommeraften, og man ikke har lyst til at iføre sig sydvest og waders for at komme tørskoet frem til grillen, så er stegeposen den frelsende engel.

Du stopper simpelthen kyllingen i posen, tilsætter de krydderier du har lyst til som f.eks. hvidløg, paprika, salt osv. osv., og ryster hele molevitten rundt, så kyllingen har fået lidt af det hele overalt.

Dernæst i et fad og i ovnen i 70 minutter.

Værs'go. Mør og saftig kylling der har afgivet så meget væde, så du kan hælde den i en kasserolle, tilsætte lidt fløde og kulør og dermed få den lækreste sovs.

Når du har prøvet kylling på 100 måder, så prøv også grøntsager, kartofler, fisk, hamburgryg osv. og smag på det lækre resultat.

Eller hvad med at forberede poser med ovenstående, som du kan fryse ned, tø op og smide i ovnen, så du altid har noget lækkert ved hånden, når der kommer uventede gæster?

Velbekomme kære Mormor...

Rosa Lux - Min klub først (Alberte og Josephine Winding)

2011-05-17T23:02:00.002+02:00

YouTube tillader desværre ikke at indsætte videoen, men I kan høre nummeret her:

http://www.youtube.com/watch?v=SOU170nFjOE

Det blev sat i rotation af Kjeld Tolstrup i et af hans sædvanlige fredags Unga Bunga programmer på P3.

Han døde tirsdagen efter i alt for ung en alder, og jeg tror, der vil gå en del år, før den danske house og elektro-scene igen finder et omdrejningspunkt af tilsvarende dimensioner.

R.I.P

:-)

2011-05-13T21:28:00.001+02:00

:-)

2011-05-13T21:27:00.002+02:00

Hotel Ferdinand, Århus

2011-05-13T21:27:00.001+02:00

Hotel Ferdinand, Århus

2011-05-13T21:26:00.001+02:00

:-)

2011-04-23T17:46:00.001+02:00

:-)

2011-04-22T11:36:00.001+02:00

Giver danse-ben på kontoret, og så er hun helt ok smuk... :-)

2011-04-20T23:59:00.000+02:00

:-)

2011-04-20T14:43:00.000+02:00

Enkelt. Godt.

2011-04-17T18:31:00.000+02:00

9 mere... Jeg mangler plads! :-)

2011-04-15T12:37:00.000+02:00

Sauce bordelaise

2011-04-12T21:46:00.000+02:00

Det tager 2 timer at lave, men det er tiden værd - Selv en tirsdag aften :-)

Mobilfoto:

:-)

2011-04-08T17:00:00.000+02:00

I hver sin ende...

2011-04-07T23:47:00.002+02:00

... af dagen er der specielt to tidspunkter, som jeg finder helt fantastiske.

Den første er om morgenen - Og specielt på den her årstid.

Det er lige inden Mathilde vågner. Omkring kl. 6.30. Lyset er godt på vej frem, huset ånder fred og ro, og den første kop kaffe spreder sin duft. Den nydes sammen med et stykke knækbrød med ost. I fuldstændig stilhed... Og så står hun op. Siger ikke så meget, men bare nyder de stille morgener og hygger sig med morgenmaden.

Den anden er om aftenen. Det er blevet mørkt, og de 21 stearinlys kaster sit hyggelige lys.

DR Jazz strømmer ud af de nyindkøbte Minipods der oser af vellyd, og pulsen kommer helt ned, så man mentalt kan lade op til i morgen.

Enestående...

:-)

2011-03-26T19:00:00.001+01:00

:-)

2011-03-26T18:59:00.000+01:00

...

2011-03-25T22:22:00.002+01:00

"Det er umuligt", sagde Tvivlen

"Det er farligt", sagde Frygten

"Det er unødvendigt", sagde Fornuften

"Gør det alligevel", hviskede Hjertet

...

Hold op hvor tiden dog er gået hurtigt... :-)

2011-03-25T07:26:00.000+01:00

Bestyrelsen...

2011-03-23T22:33:00.001+01:00

Under en snak med min søster i aften om noget økonomisk bøvl på den private skole, hvor 2 af deres 3 skønne unger går, faldt samtalen på bestyrelsen.

Lige præcis på dét område løber mine følelser af med mig, for jeg kan blive så møg hamrende irriteret på uprofessionelle bestyrelser, og jeg kan næsten mærke harmen give varmen i hele kroppen :-).

Alt for mange små private virksomheder (og åbenbart også privatskoler) er belemret med inkompetente, uduelige, indspiste og amatøragtige bestyrelsesmedlemmer, der qua deres relation til bestyrelsesformanden eller direktøren, forvalter deres erhverv på en så utilgivelig ringe måde, så en børnehaveklasse kunne have truffet bedre beslutninger!

Nåååårhhh... Der trådte man nok lige på en ligtorn, hva'?

Ja! Både min og tossernes i bestyrelserne... :o).

I min perfekte verden burde alle bestyrelsesmedlemmer med en følelsesmæssig aktie i virksomheden fyres på gråt papir og følges til døren omgående.

Vi kan ikke have, at der sidder fætter Anders, min maler Preben, min allerbedste ven og ikke mindst min faste mekaniker i nogen former for bestyrelse, hvor jeg har et forhold til de her håbløse mennesker.

Min påstand er, at det ville kunne redde en pæn del af krakkede virksomheder fra deres endelige skæbne, da de ville slippe for lange og tomme bestyrelsesmøder, hvor dagens højdepunkt er det højt belagte smørrebrød nede fra Slagter Niels - Som sjovt nok også sidder i bestyrelsen...

Ud med dem - Og lad os i stedet få nogle sunde virksomheder, der drives professionelt...

Rune RK feat Karen & Jooks - Har det hele (Kato Remix)

2011-03-21T22:29:00.000+01:00

Hilste på Karen for et par uger siden, og magen til sur kost skal man da lede længe efter :o).

Dog må Rune RK og Kato ha' fået smilet frem hos kvindemennesket, da de lavede den her version.

Desværre kun en teaser, men find den hele på TDC Play.

Medina - Gutter (Svenstrup & Vendelboe Remix)

2011-03-21T22:08:00.000+01:00

Hun synger lækkert, ser dejlig ud, og Svenstrup & Vendelboe (lyder som to ekstra lagrede oste) har bikset en særdeles fed house-version sammen :-).

Rasmus, Hotel Guldsmeden, ludere og lommetyve

2011-03-13T22:51:00.002+01:00

I går hørte jeg bla. Rasmus i Øksnehallen, og af forskellige årsager havde jeg adgang til VIP området backstage, hvor jeg fik mig en sludder med ham.

Nu synes jeg for det første, at han synger helt fantastisk, og at hans numre er super, men som tillæg kan jeg kun sige, at han er en helt igennem sød fyr. Hamrende sympatisk og nede på jorden.

Jeg fik ham til at skrive en sød besked til Mathilde, og jeg er ret sikker på, at den nok skal vække begejstring :-).

Jeg overnattede på Hotel Guldsmeden i Helgolandsgade, som er en sidegade til Istedgade. Altså i det miljø, hvor der findes rigtige mennesker ;-).

Hotellet har 4 stjerner, og er gennemført indrettet i smagfuld balinesisk stil.

Indgangen til hotellet er permanent låst, og det hænger selvfølgelig sammen med, at gadens piger og andet godtfolk står ikke så langt derfra.

Inden koncerten spiste vi på Sticks'n Sushi på Istedgade - Cirka 10 minutters gang fra hotellet.

På vejen passerer man pigerne, diverse steder med røde neonskilte, mændenes hjem, flere piger og skæve personligheder.

Når man er født og opvokset i Gl. Holte, Rungsted og nu Hørsholm kan det synes underligt, at man faktisk føler sig godt tilpas og tryg i det her brogede kvartér,

Men det gør jeg. Min "sorte side" kan godt lide livets bagside, og den får man for alvor lov til at se på selv en kort spadseretur.

Pigerne kigger langt efter en, men uden at være påtrængende. De søger blot desperat hjælp til livets opretsholdelse på den måde, som de nu kan.

Jeg bliver stoppet foran mændenes hjem af 5 slidte gamle stofmisbrugere og alkoholikere. De er ikke truende eller ubehagelige, men en spørger, om jeg kan undvære en cigaret. Han får 3 med beskeden om, at han skal dele med de andre. Han takker inderligt og kalder mig en "go' dreng".

I det samme øjeblik kommer den lokale præst ud fra deres hjem. Jeg vil tro, at han har brugt lidt tid på at give dem håb og lytte til dem - Jeg spekulerer på, om han mon kan trænge igennem og hjælpe, men prisværdigt er det.

Lidt længere nede af gaden bliver jeg igen stoppet. Denne gang af en hjemløs fyr der gerne vil sælge mig deres blad "Hus Forbi".

Jeg ved ikke om han er fuld eller skæv, men han sejler rundt, og kan dårligt tale.

Han beder om en 20'er for bladet, men jeg afslår. Han bliver ikke sur, men spørger pænt, om jeg ikke kan undvære den ene 20'er?

Jo svarer jeg, men jeg vil ikke give dig 20 kroner, som du om lidt går ind og bruger på at købe øl, eller hvad du nu har brug for. Hvis du var ædru, så havde jeg købt lidt mad til dig inde fra den butik, der ligger ved siden af (det var en kebab take-away).

Han kigger lidt på mig, og ønsker mig så en god aften.

Eftertanken er, at jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst har oplevet så meget "miljø" indenfor kun 10 minutter.

Og ærligt gør de 10 minutter så stort indtryk på mig, at jeg efterlader lidt af mit hjerte derinde, da jeg kører hjem her til formiddag i min Mercedes til mit hjem i Hørsholm for at slappe af, inden jeg i morgen skal på job i en af danmarks største virksomheder der betaler mig en pæn løn som gør, at jeg kan leve det liv som jeg gør.

Jeg ved ikke lige hvordan, men jeg håber, at jeg på et tidspunkt får tid og tilpas økonomisk overskud til at give lidt tilbage til de her fantastiske mennesker :-).

Kontakt til en fuldstændig fremmed

2011-03-12T10:42:00.001+01:00

Her til morgen googlede jeg et ordsprog, som jeg aldrig har hørt før, og som jeg var interesseret i at finde betydningen af.

Til en afveksling var Google ikke særlig hjælpsom, men jeg faldt over en blog, som brugte sætningen, og jeg har nu sendt en mail til bloggens ejerkvinde for at høre, om hun mon ikke kender betydningen, eftersom hun selv bruger ordsproget.

Dét er en af de ting, som internettet har gjort for os. At vi fuldstænding uden blusel tager kontakt til en fuldstændig fremmed for lige at høre om det ene eller det andet.

Tænker jeg bare 20 år tilbage, så var det helt utænkeligt - Primært fordi muligheden ikke var der.

Verden er blevet mindre, og det samme er distancen mellem mennesker. Fedt! :-)

Afslappende lounge fra Rocket Empire - God weekend :-)

2011-03-11T21:33:00.000+01:00

Jeg elsker top-blæret arrogance - Audi TVC :-)

2011-03-02T22:10:00.001+01:00

Også selvom der er en mindre sød hentydning til Mercedes ;-)

TDC: Det tror vi på i 2011

2011-02-23T00:06:00.000+01:00

Klik her for dagens artikel i Jyllands Posten.

Tapas i Barcelona

2011-02-19T23:30:00.000+01:00

Så bliver livet ikke meget bedre :-)

World Mobile Congress: Tablets er alt for dyre

2011-02-17T19:55:00.002+01:00

Interview til mobilsiden.dk

World Mobile Congress: Nokia / Microsoft samarbejde

2011-02-17T00:20:00.004+01:00

Interview til mobilsiden.dk

World Mobile Congress: 3D-skærme i mobiltelefoner

2011-02-17T00:14:00.002+01:00

Interview til mobilsiden.dk

Er Motorola på vej tilbage?

2011-02-10T22:44:00.001+01:00

Hos logistik og indkøbschef ved TDC, Morten Jensen, har fløjten samme lyd og han stemmer helt i med de øvrige adspurgte.

”I udgangspunktet er det interessant, at en gammel spiller er på vej tilbage på markedet. Vi følger med og ser frem til at se, hvilke produkter de forestiller sig at komme med, som kan passe ind på det danske marked. Per definition er vi ikke afvisende, men det skal være overbevisende produkter, hvis vi igen skal have dem i vores sortiment," siger Morten Jensen.

mobil.nu: http://www.mobil.nu/nyheder/de-danske-operatoerer-spaendende-at-fa-motorola-tilbage-1.388116.html

Derfor er Windows Phone terminaler svære at opdrive

2011-02-10T22:40:00.005+01:00

TDC: Ingen Windows Phone 7-mobiler

Hos TDC har man valgt slet ikke at have nogen Windows Phones på hylderne, og har heller ikke umiddelbart nogen planer om at ville have det.

-"Kunderne efterspørger det simpelthen ikke. Terminalerne er engelsksprogede og adgangen til Marketplace er mangelfuld," siger Morten Steen Jensen, indkøbschef hos TDC.

Men egentlig synes han det er ærgerligt, for styresystemet og mobilerne fejler ingenting.

-"Det er bestemt et interessant styresystem, der bare lige mangler det sidste. Brugeroplevelsen er rigtig god, og mobilerne er lækre og brugervenlige. Tidligere var Windows Mobile-oplevelsen meget lig den vi kender fra Windows på computeren, kringlet og uoverskuelig, men med Windows Phone er det blevet dynamisk og lækkert," siger han til Mobilsiden.dk.

Læs mere: http://www.mobilsiden.dk/nyheder/teleselskaberne-er-skeptiske-over-for-windows-phone,lid.14158/#ixzz1DavOpfop

Omega Speedmaster

2011-02-03T20:42:00.004+01:00

Er man enten ur-nørd, feinschmecker, eller blot tiltrukket af ure med historie i lækker indpakning, så bør Omega Speedmaster, også kendt som måneuret, være at finde i samlingen.

Uret kom til verden i 1957, men blev først udødeliggjort, da astronauten Buzz Aldrin bar uret ombord på Apollo 11, da den første månelanding blev foretaget den 20. juli 1969.

Udover historien er der mange grunde til, at uret er højt skattet af samlere og ur-afficionados.

Værket i det berømte ur udgøres i dag af et caliber 1861 værk med manuelt optræk. Selvom uret fåes i en automatic version hvor kroppens bevægelser sikrer urets gang, så er det stadigvæk det manuelle optræk, der anses som det ægte og oprindelige.

Omega har også fremstillet en model med ridsefrit safirglas, men vi der holder af nostalgien, foretrækker naturligvis det plexiglas, som modellen oprindeligt var forsynet med.

Uagtet at plexiglas ridses nemt i forhold til safirglas, så er der en meget god grund til, at man stadig den dag i dag fremstiller uret med plexiglas, og at det stadig er med denne glastype, at uret endnu i dag sidder på astronauternes håndled her snart 41 år senere.

Hvis safirglas skulle gå i stykker, så går det i tusindvis af stykker. De små stykker af glas vil beskadige urets værk, og det er ikke en risiko man ønsker, at astronauterne løber, og det er selvfølgelig heller ikke optimalt, at de små glasstykker flyver rundt i rumfærgen.

Plexiglas revner, og deles i værste fald i store stykker, så uret stadig holdes funktionsdygtigt, og netop det er afgørende for en astronaut, der måske i yderste konsekvens skal lande en rumfærge uden andre instrumenter til rådighed end sit Omega Speedmaster.

Fantastisk historie om et ur fra mit fødeår...

Super stemning i går :-)

2011-01-23T20:24:00.001+01:00

Rasmus Kofoed - Bocuse d'Or 2011

2011-01-20T23:27:00.000+01:00

Held og lykke Rasmus. Fantastisk mad du fremtryller!